Warning: Creating default object from empty value in /var/www/bonnietroigaard.dk/public_html/wp-content/plugins/landing-pages/classes/class.post-type.landing-page.php on line 505
Det danske landskab farer forbi togvinduet.
Jeg er på vej hjem fra workshop med Mister Spindler himself.
Min mentor i e-mailmarkedsføring.
Tasken og hovedet er fyldt op med perler af viden om, hvordan man opbygger en e-mailliste med gode leads.
Den perle af viden, som gjorde størst indtryk på mig, vil jeg dele med dig.
Liiige om lidt, så hæng på.
Først vil jeg uddybe, hvad jeg mener med gode leads.
Gode leads er personer, som bliver til kunder. Og køber igen og igen. Fordi de har tillid til dig og til det, du sælger dem.
Nogle virksomheder går op i at have en kæmpe liste med mange leads, som de kan sprøjte e-mails ud til i stride strømme. Det betyder, at de eksempelvis laver konkurrencer i et væk for at få folk til at skrive sig op til deres nyhedsbreve. Eller værre endnu så køber de sig til e-mailadresser.
Det er ikke svært at gætte sig til, at kvaliteten af disse leads også bliver derefter og at man ikke skal regne med en særlig høj konvertering.
Pointen er, at det ikke er så vigtigt, hvor mange abonnenter eller følgere du har.
Det vigtigste er, at du har de rigtige personer på din liste.
De gode leads.
Så er spørgsmålet, hvordan du får de gode leads til at skrive sig op på din liste?
Det er så her, jeg afslører, hvad der gjorde størst indtryk på mig i dag.
Klar?
Skab barrierer
Say What?
Ja, det er rimelig langt ude, ik?
Men Mister Spindler har en god pointe, synes jeg.
Når en person er oprigtig interesseret i det, du skriver om, er vedkommende også villig til at yde noget ekstra for at modtage dine e-mails.
Det gør ikke noget, at du vil have et lead til at udfylde et par felter om sig selv i din tilmeldingsformular. Det giver dig bedre mulighed for at segmentere og dermed sende mere relevante mails. Eller at hun skal sætte flueben ved en disclaimer, hvor hun accepterer, at hun også vil modtage salgsmails. Det kan måske afskrække nogen.
I alle tilfælde sender du e-mails ud, fordi du i sidste ende vil sælge noget eller have din læser til at foretage en bestemt handling. Eller sådan burde det i hvert fald være. Det er ærlig snak.
Men hvordan får du så de gode leads til at blive på din liste?
Her får du et tip mere.
Du skal droppe fløjlshandskerne, når du arbejder med e-mailmarkedsføring.
Vis, at du har kant, at du er et menneske af kød og blod, at du tør udfordre dine læsere og måske være lidt kontroversiel.
Men vigtigst af alt.
Så husk på, at det er mennesker, du skriver til. Nøjagtig lige som du selv.
Vær ikke så skide bange for, at folk afmelder sig din liste.
Hvis en læser ikke kan lide det, du skriver, og ligefrem reagerer ved at sende dig en mail med sure opstød, så må du for guds skyld ikke lade dig påvirke og ændre din stil.
Fortæl i stedet, hvor let det er at afmelde sig igen. Eller smid selv vedkommende af din liste.
En sådan reaktion viser bare, at du rører noget i folk. Det, som nogle hader, vil andre elske dig for eller være så fascineret af din stil, at de ikke kan lade være med at læse dine mails. Og det er de læsere, der elsker din stil og dine produkter, som du skriver til og som i sidste ende vil købe det, du sælger.
En god tommelfingerregel er, at du hellere skal have en lille liste med mange gode leads end en kæmpe liste med dårlige leads. Det vil sige leads, der aldrig åbner og læser dine mails og derfor heller ikke køber noget.
Fik du noget ud af det her indlæg om e-mailmarkedsføring, så tilmeld dig mit nyhedsbrev, hvor du vil få mine indlæg leveret direkte i indbakken.
Ps. mangler du én i dit team til at skrive content til fx jeres e-mailmarkedsføring, blog osv., så skynd dig at tage fat i mig på mail Bonnietroigaard@gmail.com eller mobil 51295352.