Warning: Creating default object from empty value in /var/www/bonnietroigaard.dk/public_html/wp-content/plugins/landing-pages/classes/class.post-type.landing-page.php on line 505
Jeg mødte Mikkel første gang i august 2017, hvor vi havde aftalt at drikke en kop kaffe i hans kontorfællesskab på Vesterbro.
Jeg havde fulgt Mikkels nyhedsbrev i et godt stykke tid, og han havde fulgt mit. Så jeg vidste, at vi havde en fælles interesse i nyhedsbreve og video.
Mikkel er videojournalist og ved en hel masse om, hvad der virker i videoer til sociale medier, og hvordan man skyder og redigerer dem.
Vi havde ingen dagsorden for mødet og gik begge ind til det med åbent sind.
Inden der var gået en time, havde vi udviklet et koncept og lagt en plan for, hvornår vi skulle mødes og skyde de første af en serie videoer med tips og gode råd til at lave video med sit mobilkamera.
Da jeg tog hjem fra mødet, var jeg høj på den der ”hurra-vi-kommer-til-at-lave-noget-fedt-og-relevant-indhold-og-jeg-glæder-mig-helt-vildt” måde.
Det er jeg sådan set stadigvæk.
For jeg synes, det er helt vildt fedt, at jeg har denne fantastiske mulighed for at spørge Mikkel til råds og lære at lave video med mit mobilkamera.
Konceptet kalder vi:
Mobilvideo for Dummies
Det går i al sin enkelthed ud på, at jeg stiller de dumme spørgsmål, og Mikkel giver nogle rigtig gode svar.
Efterhånden som jeg bliver klogere på video, vil jeg også dele ud af min viden.
Vi vil mødes og optage video sammen, som Mikkel efterfølgende klipper sammen. Derudover vil vi også hver især hive vores eget kamera frem og give dig gode råd og tips til, hvordan du laver video med dit mobilkamera.
Mikkel er allerede ekspert. Jeg lærer af Mikkel og andre eksperter og gør mig mine egne erfaringer.
Det bliver en fantastisk spændende rejse ud i videoland, og du er inviteret med.
Jeg vil dele min nye viden med dig, der også er nybegynder eller som blot overvejer at komme i gang. De tips og gode råd du kan forvente at få fra mig vil her i starten være af lavpraktisk karakter.
Så behøver du ikke begå de samme dumme fejl 🙂
Hvis jeg kan lære det, så kan du helt sikkert også.
Har du lyst til at følge med, kan du abonnere på Mobilvideo for Dummies på YouTube.
Har du et konkret spørgsmål til at producere video med dit mobilkamera?
Stil det endelig i kommentarfeltet. Så vil jeg sørge for at få et svar fra Mikkel eller en anden videoekspert, så vi alle kan lære noget.
Hej Bonnie.
Jeg ved slet ikke om du og Mikkel producerer videoer sammen mere, men hvis I gør, har jeg et spørgsmål her:
Jeg søger viden om lyd til mobilvideoer. Min søn optager lyd fra skærmen og lægger dem på sine skate-videoer, hvor det er et must med sej musik 😉 Han har en knap på sin iPhone 5S til optagelse af lyd, så han kan importere filen fra sit foto-bibliotek til iMovie. Den knap har jeg ikke på min iPhone 6 eller min iPhone 8+, hvilket jeg ikke helt forstår.
Kan du ikke spørge Mikkel om hvad man kan gøre, hvis man gerne vil arbejde med musik i sine videoer – og gerne redigere i iMovie på iPhone? Og selvfølgelig holde sig indenfor lovgivningen.
De bedste hilsner
Eva Sofie
Hej Eva
Det er da et rigtig godt spørgsmål;) Jeg kontakter Mikkel og hører, om han har et svar.
Bedste hilsner
Bonnie