Her er 4 vigtige grunde til, at du skal have en e-bog på din hjemmeside


Warning: Creating default object from empty value in /var/www/bonnietroigaard.dk/public_html/wp-content/plugins/landing-pages/classes/class.post-type.landing-page.php on line 505
Her er 4 vigtige grunde til, at du skal have en e-bog på din hjemmeside

Billede: James Tarbotton / unsplash.com

Du ved formentlig godt, at det er en rigtig god idé at have en freebie på dit website. Det vil sige et godt stykke gennemarbejdet indhold, som du giver væk helt gratis mod at få en e-mail.

Det kan være en e-bog, en video, en serie af e-mails, en how-to guide, et whitepaper osv. Oftest er e-bøger det mest brugte.

Den er især god at have, hvis du vil have dine besøgende til at skrive sig op til dine nyhedsbreve.

Og helt ærligt… selvfølgelig vil du det.

Det er ikke til at komme uden om, at e-mailmarkedsføring giver en høj ROI på omkring 43 og er den mest direkte linje fra konvertering til salg.

Men det kræver selvfølgelig, at du skriver nogle gode mails og er vedholdende.

Eller får én som mig til at skrive dem.

3 andre vigtige grunde til at have en e-bog

Udover at få flere til at abonnere på dine nyhedsbreve er her 3 andre vigtige grunde til, at du skal have en e-bog på dit website:

  • Den er en slags smagsprøve på, hvad du har af faglige styrker, og hvad du kan hjælpe dine potentielle kunder med. Med e-bogen styrker du din troværdighed. Og den kan hjælpe dig med at opnå en status som ekspert inden for dit fagområde.
  • Gennem din e-bog giver du gode råd til, hvad din læser kan gøre for at opnå resultater men ikke nødvendigvis hvordan, det helt konkret skal gøres. Du hjælper altså læseren med at få større indsigt i, hvad han kan gøre for at få løst en opgave eller et problem. Skulle vedkommende få brug for hjælp til at få løst opgaven eller problemet, er det forhåbentlig dig, han kontakter.
  • Hvis du får lavet en rigtig god e-bog, så er der en pæn stor sandsynlighed for, at andre vil henvise sit eget publikum til din e-bog. Det vil uden tvivl give dig flere abonnenter og dermed et større publikum.

Ønsker du at blive klogere på, hvordan du kommer i gang med at producere, opsætte og launche din egen e-bog? Jeg har samlet et par guides, som du kan lade dig inspirere af.

Skridt-for-skridt guide til at skrive en e-bog (fra idé til launch) skrevet af Tue Lindblad, der står bag onlinebijobber.dk

Sådan kan du skrive en e-bog, der genererer varme leads skrevet af Anders Engberg Vinderslev fra Brand Movers.

P.s. Jeg har selv publiceret en e-bog, der handler om skabe videokoncepter.

Du kan downloade den her:

Skab dit eget videokoncept – Følg disse 8 trin og få publikum til at elske dine videoer

Interesserer videomediet dig ikke, kan du sagtens bruge mange af e-bogens pointer til at skabe koncepter for andre medier.

Leave a Comment.