Jeg er ret glad for LinkedIn.
Især når én fra mit netværk deler et blogindlæg om e-mailmarkedsføring, der virkelig er krummer i.
Det er det her blogindlæg, jeg taler om:
7 Little Known Techniques in the NEW Email Marketing
Et pisse fedt stykke indhold.
Det er skrevet af Susan Su, specialist i content marketing og e-mailmarkedsføring fra 500 Startups.
I sin indledning sætter hun en fed streg under, hvorfor e-mailmarkedsføring styrer:
Email is STILL the most effective, highest ROI way to communicate with an audience
— of ANY size —
and email is the foundation of all other channels.
BUM.
Så fik vi ligesom det slået fast.
Det er ikke et blogindlæg, du får tygget dig igennem på de 8 min, det tager at køre med metro fra Frederiksberg til Kongens Nytorv.
Det kræver lidt mere tid.
Til fordybelse.
Og til at få brygget videre på de idéer, der formentlig popper op i dit hoved til, hvordan du selv kan prøve nogle af hendes nye teknikker af i din egen e-mailmarkedsføring.
Som du vil finde ud af, hvis du gør dig selv en tjeneste og læser blogindlægget, er hun eddermame rundhåndet med de gode råd, tips og tricks til, hvordan man skaber en bedre ROI med sin e-mailmarkedsføring.
Ps. Læser du Susan Su’s blogindlæg, så smid endelig en kommentar om, hvilke idéer du dribler videre med.